Side:Andreas Faye - Norske Folke-Sagn (1844).djvu/266

Denne siden er ikke korrekturlest

230

og Stave, som helbredede halte Mennesker havde der kastet fra sig.“ I Røldal, Annex til Suldalen, fandtes efter Sagnet langt tilbage i Tiden paa Fjeldet et Billede af Frelseren, som derpaa blev ophængt i den ældgamle Kirke. Dette hellige Billede, som er 2 Alen høit, sveder hver St. Hansaften og denne Sved er lægende for alskens Meen, hvorfor utallige i Fortiden og Mange endnu strømme hid, offre deres Skjerv, indgnide sig med Sveden og vende friske tilbage. I Kirken findes en smuk Altertavle og flere Levninger fra Fortiden. Mundtligt. Saml. Bien 4, 71.


Skiens Oprindelse.

Den Fjord, som kaldes Skiensfjorden, gik i fordums Dage længere op end nu. Egnen par bevoxet med tæt Skov og det lille Klippestykke, hvorpaa Kirken ligger, var omflydt af Elven. En Vinter, da Isen laa, kom en rask Bjørneskytte paa Ski ned ad den saakaldte Prestebakke, der nu gaaer fra Prestegaarden hen imod Kirken. Farten førte ham ud paa Isen, hvor han standsede ved hiin Klippe. Han gaaer derop og finder et Bjørnehide, fælder Bjørnen og drager derpaa tilbage til sin Hjembygd, hvor han gjorde opmærksom paa Stedets heldige Beliggenhed. En By blev da bygget der og Kirken anlagt paa Klippen, hvorfor den en Tid lang kaldtes „Bjørneskjers Kirke.“ Paa Grund af hiin Jægers heldige Skifart kaldes Byen Skien, og fører et Par Ski i sit Vaaben. (Meddeelt).


Søsterkirkerne paa Gran.

Paa Gran boede engang to Søstre, som vare uforligelige, saa at de ei engang kunde taale at træffe sammen i Gudshus. De byggede derfor hver sin Kirke; men da den ene Søster saa, at den Andens Kirke blev saa meget