Side:Andreas Faye - Norske Folke-Sagn (1844).djvu/271

Denne siden er ikke korrekturlest
235


Kjedel med Vand over Ilden for deri at udkoge sine Klæder. Saasnart Vandet var blevet kogende, slog Staale det i Ansigtet paa Røverne, som imidlertid paa Gulvet havde taget deres Nattehvile og sov trygt, og knuste derpaa deres Hoveder med en Jernkølle. Nær var han imidlertid bleven overmandet af en gammel Kjerring, som mindst var bleven beskadiget af Vandet, dog fik han efter en haard Strid Bugt med hende, og tilkjæmpede sig saaledes Liv og Frihed.

Anm. Wille fortæller først dette characteristiske Træk af Thelebøndernes Raahed i de Dage, der stadfæstes ved den samtidige Peder Claussens Vidnesbyrd, at de vare onde, ugudelige, haarde, vilde og oprørske Folk. Paa en Fodreise til Thelemarken har jeg selv besøgt Aasheims-Loftet, og tildeels hørt Sagnet, som det her fortælles.



Knut Sellestad.

Paa Gaarden Sellestad i Sillejord, viser man paa en gammel Burdør Huggene af Fosheim-Kjæmpen, som en Juleaften kom hid for at prøve Styrke med Sellestad-Kjæmpen. Paa denne Gaard boede 1620 Knut Sellestad, som i et Gjestebud paa Gaarden Svinum blev besøgt af en Kjæmpe fra Sætersdalen, der havde reist 13 Mile for at fordre ham ud. Strax spendte de da Bælte og gik vældigen løs paa hinanden med Knive, hvorved Knut dog vandt Seier. Da Sætersdalskjæmpen nu maatte erklære sig overvunden, hentede Knut sin Hest, satte sin Modstander derpaa, førte ham hjem, forbandt hans Saar og bevertede ham prægtigen. (Willes Beskrivelse over Sillejord S. 56).