14
Paa Hindøen i Senjens Fogderi ligger Trondenes eller Trones Kirke, et af Landets skjønneste og mærkeligste Templer. At opføre et saadant Verk oversteg Menneskenes Kræfter; man tyede derfor til et Trold, som mod store Gaver lovede at bygge en Kirke, hvoraf der skulde staae Ry videnom. Han arbeidede med Flid og det gik saa rask fra Haand, at der kun manglede det sidste Steenlæs, da ½ Miil i Syd for Kirken Morgensolen overraskede ham. Han blev tilligemed sin Hest strax forvandlet til Steen og staaer der den Dag i Dag under Navn af Hindstenen.
Throndhjems Domkirke er bekjendt vidt og bredt som en af Christenhedens mærkeligste Kirker, især var den herlig i gamle Dage, da den havde sit skyhøie Spir. At bygge Kirken, det formaaede nok St. Olaf, men at sætte Spiret paa oversteg hans Kræfter. I sin Forlegenhed udlovede St. Olaf Solen til den, der vilde paatage sig at opreise dette. Da Ingen turde eller kunde, faa tilbød sig et Trold, som boede i den nærliggende Hladehammer, at paatage sig Arbeidet, mod at erholde, hvad St. Olaf havde lovet. Derhos betingede han sig ogsaa, at St. Olaf ei maatte nævne ham ved Navn, om han kunde faae det at vide. Da St. Olaf nu kom i Knibe med Hensyn til sit Løfte, søgte han at komme paa Spor efter Troldets Navn. Ved Midnatstid seilede han derfor ud langs Hladehammeren og da han kom til det Sted, som endnu kaldes Kjærringa, hørte han et Barn inde i Fjeldet at græde og Moderen at stille det tilfreds ved at love det Himmelens Guld ɔ: Solen, naar Tvæster kom hjem. Glad ilede Olaf tilbage til Staden og kom just til rette Tid, thi Spiret kneisede allerede og Troldet var netop ifærd med at sætte den sidste gyldne Knap paa Fløien. St. Olaf raabte nu: „Tvæster! Du sætter Fløien for langt i Vester.“ I det samme Øieblik Troldet hørte sit Navn, styrtede han død ned.
