36
Paa en Gaard i Fjære Sogn sad en Høstaften to Koner og bagte Fladbrød, da pludselig Døren gik op, og tvende Smaapiger med langt Haar traadte ind. Den ene Kone, som troede, at det var Budeien, der kom fra Fjøset, spurgte om Noget, uden at see sig om. Da hun intet Svar fik, vendte hun sig om, men blev saa overrasket ved Synet af Børnene, at hun ikke kunde mæle et Ord. I det samme kom en fremmed Qvinde ind, der greb Børnene og derpaa forsvandt. De forskrækkede Koner ilede efter, men kunde intet Spor opdage; derimod hørte de inde i en nærliggende Haug Børnene skrige, og sluttede deraf, at den underjordiske Moder gav dem Prygl for deres Nysgjerrighed og Ulydighed.
Anm. Mundtligt. Dette Sagn er localiseret paa flere Steder.
Huldra eller Hulla.
“Huldre mæ snøg aa bebrandes Hain –
Fletta brone Haar ti guldfingra Bain
– – – – – – – – – – –
Atte for Guten sætte ho sæg ne,
La tusindstrængte Langspel paa Kne.“
Storms Huldrevise.
Rundt om i Landet findes Sagn om et overnaturligt Væsen, der opholder sig i Skovene og i Bjergene, og som kaldes Huldra. Dette Væsen seer ud som en skjøn Qvinde. I Almindelighed er hun iført en hvid Stak og et hvidt Skaut[1], men har derhos en lang Ko- eller Reve-Rumpe, som hun dog efter Behag kan lade hænge ned og trække op. Naar hun kommer blandt Mennesker, hvis Selskab hun gjerne søger, saa skjuler hun sin lange Rumpe om-
- ↑ I Ombli er „Hudda“ grøn og tyvagtig.
