Qvinde, der kun ved sin lange Korumpe kan adskilles fra Menneskene, med hvem hun stundom omgaaes. Paa andre Steder beskriver man hende som en smuk Qvinde, naar man seer hende foran; men bag fra er hun huul som et Trug, eller og blaa. Paa nogle Steder gjenfinde vi hende under Navn af Skogsnerte, der ogsaa er blaa, men iført en grøn Stak, og maaskee svarer til de svenske Skogsnufvor. (Linnæi gothländska Resa S. 312). Paa enkelte Steder er hendes Sang „Huldre-Slaat,“ (Laat) bekjendt. Den skal lyde huul og sørgelig, og derved adskille sig fra de Underjordiskes Musik, der beskrives af Ørevidner som saare fortryllende. Dog ikke paa alle Steder betragtes hun som en eenlig Skovnymphe. Stundom tales der om Huldremænd og Huldrefolk, der leve i Fjeldene i Selskab, og blive da synonyme med de Underjordiske Da Hul[1] i det oldnordiske Sprog betyder Dække, Dunkelhed, er den Mening sandsynlig at Huldrefolk kun er en appelativ Benævnelse paa de Underjordiske, paa hvilke Sagnene om Huldregaarde, Skiftunger o. s. v. godt passe. I Hardanger ere Huldrene altid grønklædte; men deres Kjør blaae, hvilke fanges, naar et voxent Menneske kaster sit Belte over dem. De give overflødig Melk. Huldrene tage de forladte Sætre i Besiddelse, og tage desuden Folk ind i Høiene til sig, hvor en deilig Musik høres, hvilket Alt ogsaa siges om de Underjordiske. Budst. 3, 735.
Begrebet om og Troen paa Hulda er meget gammel. Allerede den berømte islandske Skjald Sturle morede Magnus Lagabæters Dronning og del hele Hof ved at fortælle Eventyr om Hulda. I Skand. Litteratur Selskabs Skrifter 1815, 1 Bind 263, findes en Oversættelse af „Hulda Saga,“ og et Udtog i Sagabibliothek 1, 366.
Den Huld, der i Ynglinga Saga C. 16 omtales som en Seidkone, der forhexede Kong Vanlande, har saavel som Hulda, der i de gamle Søgur omtales som Moder til Torgerda Hørgabrud og Yrp, kun Navnet tilfælles med de norske Huldrer. I Eyrbvggia Saga C. 63 tales om en Huldre-Oxe, der var abildgraa, brølte forfærdelig og, som, da den var 4 Aar gammel, gjennemborede sin egen Herre. Paa Island kaldes vore Huldrefolk Huldu-folk, der ere beslægtede med Færøernes Hul-
- ↑ Hulda occultatio a. v. ek. hyl, tego, celo jeg indhyller. Thorlacius Anm. til Thorsdrapa 161.
