Side:Andreas Munch - Barndoms- og Ungdoms-Minder.djvu/17

17

med mig. Skjøndt denne Begivenhed først kom til min Kundskab længe efterat han atter havde forladt vort Hus, erindrer jeg dog godt, at jeg stedse, medens han var her, nærede en stærk Antipathi, en Frygt for den mørkladne, vilde Dreng med de stikkende brune Øine og det ravnsorte, krusede Haar. Desmere følte jeg mig tiltrukken af en anden af min Faders Elever, en ung Engelskmand, ved Navn Clarke. Forat bøde paa sine, i Førstningen knappe Indtægter og store Udgifter ved Gaardens Besætning og Udstyr, benyttede nemlig min Fader endnu sin vundne Anseelse som Skolemand og Sprogmand til at tage adskillige unge Mennesker, især Udlændinger, i sit Hus til Opdragelse og Underviisning. Blandt disse var den nævnte Clarke, Søn af en engelsk Kjøbmand, der havde udstrakte Handelsforbindelser paa Norge og derfor ønskede, at hans Arving tidlig skulde lære det norske Sprog og leve sig ind i norske Forhold. Den unge Clarke var et stille, godmodigt Menneske, med et sandt engelsk Phlegma over et varmt Hjerte. Han tog sig meget af mig, og min stille Natur sympathiserede med hans. Han talte ikke meget, men han viste mig smukke Billeder i sine engelske Bøger, og timeviis kunde jeg sidde stille hos ham, medens han vendte,