Bladene om og paa sin tause Maade aabnede mig Udsigt til fremmede Landes Herligheder. Han sluttede sig nøie til vor Familie, og det var med Sorg vi saae ham drage bort, da hans Læretid var omme. Først mange Aar senere saae jeg ham igjen i Christiania; han var da bleven en gammel Mand med hvidt Haar, men hans Hjerte slog endnu varmt for min Familie og for Norge, og han talte vort Sprog mærkværdig godt. Endnu senere, ved den store londonske Udstilling i 1862, har jeg besøgt ham i London, hvor han da levede som Privatmand, efter med nogen Formue at have trukket sig tilbage fra Handelsforretningerne. Han modtog mig med gammel Hjertelighed, var utrættelig i følge mig omkring i Londons Seeværdigheder, og talte endnu altid med Kjærlighed om mine Forældre og om sit Ungdomsophold paa det venlige Sande. Som vi i Clarke havde en Repræsentant for Englands stolte men hjertedybe Rolighed, saaledes havde vi ogsaa en Prøve af det muntre Frankrig hos os i en anden ung Elev af min Fader, den lette, livlige Desnouys fra Bordeaux. Han var altid paafærde med Spøg, Lune og sprudlende Liv, og den stille Præstegaard gjenlød ofte af hans muntre Snakken og hans bløde galliske Tunges
Side:Andreas Munch - Barndoms- og Ungdoms-Minder.djvu/18
Denne siden er korrekturlest