Side:Andreas Munch - Barndoms- og Ungdoms-Minder.djvu/23

Denne siden er korrekturlest
23

gaard, havde ogsaa været beboet af hans Frues Fader, en fornem Herre, General Grüner, hvis Familie havde boet der i flere Generationer. Huset var en lav, uregelmæssig, rød Træbygning, med mange underlige Udbygninger og Karnapper. Den laae lavt, næsten skjult af omgivende høie Lindetræer. Indeni var den udstyret med en vis gammeldags Pragt, skjøndt Stuernes Vægge bestod af de nøgne, blanke, en halv Alen tykke Bjælker, men disse vare behængte med en Mængde gamle Familie- og Kongeportraiter og store Speile i forgyldte Rammer. Meublementet var ligesaa uensartet: imellem grønmalede, haarde Pindestole saae man forgyldte, silkebeklædte Canapeer i den rigeste Rococostil og simple, brune Slagborde ved Siden af Marmorconsoler. Familien var venlig og gjæstfri, men dog noget stille og afmaalt, der hvilede ligesom et Fornemhedspræg over det Hele. Intet Under derfor, at mit barnlige Sind følte sig høilig imponeret ved disse Omgivelser, hvor ligesom en fremmed, høiere Verden aabnede sig for mig, og at det var med en vis Beklemthed, men dog med uhyre Interesse, at jeg fulgte mine Forældre paa deres Besøg til Valle og traadte over den brede Dørtærskel ind i Storstuen, hvor forunderlige Skik-