Mine Forældres første Bopæl i Norges unge Hovedstad, efter deres Indflytning fra Sande, var i Kirkegaden i øverste Etage af en Gaard, som ved den store Ildebrand i 1857 er afbrændt. Denne Gaards underste Etage og hvælvede Kjældere var dengang Lokale for den herværende Afdeling af Norges Bank, eller Sølvbanken, som den kaldtes. De store Jerndøre, der førte ind til disse Hvælvinger, og kun aabnede sig naar Kasser med Sølv skulde føres ind og ud, betragtede jeg ofte med Ærefrygt og Nysgjerrighed; det forekom mig, at derindenfor maatte al Verdens Rigdom og Herlighed være forvaret. Dette var ogsaa den eneste Erstatning, vi Børn i den trange Gaardsplads havde for vore grønne Legepladse i Haven og Lunden om Sande Præstegaard. Vi boede ikke længe
Side:Andreas Munch - Barndoms- og Ungdoms-Minder.djvu/41
Denne siden er korrekturlest
