Side:Andreas Munch - Barndoms- og Ungdoms-Minder.djvu/9

Denne siden er korrekturlest
9

stridige Poet skulde blive opfyldt af Regjeringen. Dette faldt min Fader saameget haardere, som han i Hjertet var Frederik den Sjette god og elskede Danmark, hvor han havde tilbragt sine lykkeligste Ungdomsdage, særdeles høit. Han viste siden ogsaa, at det kun var Tidsomstændighederne og Kongens daværende slette Raadgivere, som forbød ham at synge til Frederik den Sjettes Ære. Noget over et Aar efter, da Kongen endelig havde opfyldt Nationens saa længe yttrede Krav og skjænket Norge et Universitet, skrev min Fader i den Anledning et Digt til Frederik den Sjette, hvori han takkede ham for Gaven. Imidlertid var der da, endnu mindre end før, nogen Udsigt til Befordring, og Familien forøgedes. Den 19de Oktober 1811 blev jeg, hans ældste Søn, født, og min Moder faldt derefter i en langvarig Sygdom. Men min Faders fyrige Aand lod sig ikke nedbøie af Modgang, han arbeidede rastløst for de Kjæres Ophold, og hans Venner bistod ham troligt. Saaledes fik han i dette Aar flere Brudevielser at udføre for rige og ansete Par inden hans Vennekreds, og disse Forretninger blev ham rundhaandet lønnede. Blandt disse Brudevielser var der en mellem hans forrige Elev, Baron Eggert Løvenskjold og dennes Kousine,