imellem Huusbonde og Huusmand ikke fandt nogen Sympathie, til hist og her at gjøre sig gjældende, var derfor ikke at undres over.
Ganske anderledes vil derimod Loven indvirke paa den almindelige Mening om, hvad der i omhandlede Henseende er rigtigt og tilbørligt, naar den paa en kort og tydelig Maade, saaledes at Enhver vil kunne læse sig til dens Mening, udtaler sine Bestemmelser angaaende Huusmandsforholdene, og disse Bestemmelser, samlede til et Heelt, finde Vei til hele den Deel af Folket, for hvis Skyld de ere skrevne. Man skuffer sig neppe med noget ugrundet Haab, naar man antager, at den da, som et Udtryk af Statssamfundets Villie og med den Anseelse, den i saadan Egenskab altid vil nyde, efterhaanden vil komme til at lede og bestemme den almindelige Mening om, hvad der er retfærdigt, billigt og gavnligt i Forholdet mellem Jorddrot og Huusmand, og i Forening med Sædvane og christelig Kjærlighed i mange af vort Fædrenelands Egne vil opretholde den Regel, at give alle Huusmænd Fæste paa Livstid, en Regel, der efter vor Overbeviisning fortjener at opretholdes Heller ikke maa det forglemmes, at Commissionens Lovforslag, saavel ved at bestemme Forbrydelse af Fæstet som Straf for visse Pligtforsømmelser og Overtrædelser, Huusmanden maatte gjøre sig skyldig i, som ved at fastsætte en med forholdsviis ringe Omkostninger forbunden Rettergangsmaade for de Tvistigheder, der opstaae mellem Huusbonde og Huusmand som saadanne, i en ikke ringe Grad vilde lette Adgangen for den Første, til at vorde befriet for den Huusmand, der viser sig som en utro eller opsætsig Underhavende, og at saaledes den Fare for Ubehageligheder og Skade, som en Huusmands Antagelse med Livsfæste kan medføre for vedkommende Jorddrot, vil, naar nærværende Forslag ophøies til Lov, i en langt ringere Grad end forhen være tilstede.
Da vi ansee det for magtpaaliggende, at Livsfæste fremmes i den størst mulige Udstrækning, have vi ogsaa ihenseende til Bestemmelserne betræffende Retstvistigheder imellem Jorddrotter og Huusmænd fundet os foranledigede til at afvige fra Pluralitetens Forslag, der gaaer ud paa at fritage Huusmanden for at erlægge Gebyhr til Stævnevidnerne, Forligelsescommissionen og Retten. En saadan Bestemmelse forekommer os nemlig ikke tilraadelig. Den kunde let forlede den vrangvillige og egennyttige Huusmand til at bringe fast enhver Tvist, der maatte opstaae imellem ham og hans Huusbonde, ind for Retten, og saaledes efterhaanden lede til at gjøre Huusmandsvæsenet forhadt, og afskrække Jorddrotter fra at knytte Huusmænd til sine Eiendomme med andre Baand end saadanne, som til enhver Tid vilde staae til dem selv at opløse. Medens vi derfor ansee det for billigt og passende, at Adgangen lettes baade for Huusbonde og Huusmand til at paakalde Dommerens Mellemkomst i de Tvistigheder, som maatte opkomme imellem dem, ansee vi en Nedsættelse af Gebyhrene til Halvdelen af, hvad der for Tiden er lovbestemt, for en passende Middelvei, lige skikket til at bevirke den nys ommelte Lettelse og til at fjerne den Fare, som vi ovenfor have antydet.
Paa Grund af det saaledes Anførte tillade vi os underdanigst at indstille, at det naadigst maatte behage Deres Majestæt istedetfor de Bestemmelser, som indeholdes i §§ 1, 11 og 21 af det af Commissionen udarbeide Udkast til Lov angaaende Huusmandsvæsenet, at foreslaae for Storthinget følgende Bestemmelser:
- § 1. Naar udyrket Mark overdrages Nogen til Brug og Beboelse, hvad enten Arbeidspligt til Udleieren betinges eller ikke, skal saadan Huusmandsplads bortleies for Huusmandens og hans Hustrues Levetid.
- Bestaaer Marken baade af dyrket og udyrket Jord, skal den ansees som en udyrket Plads, saafremt den opdyrkede Deel ikke er over 2 Maal eller 5000 Qvadratalen. I modsat Fald ansees Pladsen som dyrket.
- § 2. Overdragelse af en Plads, bestaaende af Huus eller dyrket Jord, mod Arbeidspligt til Udleieren, skal ansees som Bortfæstelse for Huusmandens og hans Hustrues Levetid, hvis ikke anderledes ved skriftlig Contract inden 1 — eet — Aars Forløb bliver bestemt.
- Contracten skal underskrives i 2 Vidners Overvær, som medunderskrive til Vitterlighed, og i tvende Exemplarer, hvoraf Huusmanden beholder det ene. Er skriftlig Contract efter et Aars Forløb ikke oprettet, beholder Huusmanden Pladsen paa samme Vilkaar, som i den forløbne Tid have været gjældende.
- § 3. Vægrer Huusmanden sig ved inden 1 — eet Aars Forløb at underskrive en Contract, der lyder paa livsvarigt Fleste og forøvrigt kun indeholder de Vilkaar, som til den Tid have været gjældende, ere Livsfæstet dermed forbrudt og
