Side:Angaaende Forandringer i Lovgivningen om Husmænd.djvu/65

Forretningen eller derunder afsagt Eragtning maa udtages Stevning inden 4 Uger efter Forretningens Afholdelse til første derefter indtræffende Thing, hvortil lovlig Varsel kan gives, samt at Forligsprøve bliver at anstille af Dommeren. Værnethinget bør formeentlig være vedkommende Underret, inden hvis Jurisdiction Pladsen er beliggende.

Forinden Departementet forlader nærværende Paragraph, troer man at burde bemærke, at det i enkelte Erklæringer er udhævet som en formeentlig Mislighed ved den gjældende Retsforfatning, at Huusbonden, inden han kan komme i Besiddelse af Pladsen, naar Huusmanden har forseet sig til Fæstes Fortabelse, som oftest maa udholde en langvarig og kostbar Proces; og det formenes, at den Besværlighed, hvormed det paa Grund heraf er forbundet at faae en Huusmand sat ud af Pladsens Besiddelse, afgiver en ikke ringe Betænkelighed for Jorddrotterne mod at antage Huusmænd paa andre Vilkaar end paa Opsigelse. Det kan vel ikke nægtes, at disse Bemærkninger tildeels ere grundede, og at det sædvanlige Tilfælde vil være, at Huusmanden, om han end er sig sin Brøde bevidst, vil søge saa meget som muligt at forhale Huusbondens Adgang til at komme i Besiddelse af Pladsen, ligesom Forholdet mellem Parterne vel ofte kan være saare misligt, og Huusmandens Opførsel i høi Grad fortrædigende mod Huusbonden i den lange Mellemtid, som hyppig hengaaer, inden denne Sidste efter endelig Dom kan lade Huusmanden udsætte af Pladsen; — men paa den anden Side finder man dog de mange og vægtige Betænkeligheder, som stille sig imod, i saadanne Tilfælde at tilstede Adgang til at afvige fra de almindelige Procesregler,faa overveiende, at man ikke vover at fremsætte noget Forslag i denne Retning.

I Overeensstemmelse med det Anførte vil Departementet forestaae § 16 saaledes affattet:

“Huusmand, som contractmæssigen er opsagt, hvad enten han har Jord at bruge eller ikke, kan udkastes, naar han ikke til Faredag godvilligen flytter.

Ligeledes kan Den, som vitterlig ikke har nogensomhelst Hjemmel til Besiddelsen af det Huus eller den Plads, hvorpaa han sidder, efter Huusbondens Forlangende, uden Lovmaal og Dom udkastes.

Udkastelsen forrettes af Lensmanden imod samme Gebyhr og Godtgjørelse, som er bestemt for ham i Lov angaaende hvad der skal betales ved Retter m. m. af 13de September 1830 §113.

Finder Nogen af Parterne sig forurettet ved saadan Forretning eller derunder afsagt Eragtning, kan han, naar Stevning udtages inden fire Uger efter Forretningens Afholdelse, til første derefter indtræffende Thing, hvortil lovlig Varsel kan gives, indanke den til Prøvelse ved den Eiendoms Værnething, hvorunder Pladsen er beliggende, hvor Forretningen da, efter af Dommeren forgjæves anstillet Forligsprøve, bliver at paakjende.“

§ 17 i Commissionens Udkast er saalydende:

“I den Huusmanden tilkommende Besiddelsesret kan ikke tages Udlæg for Gjæld.“

Ved denne § finder Departementet Intet at bemærke.

§ 18 i Commissionens Udkast er saalydende:

“Leilændingen maa ikke paa den bygslede Jord nedlægge eller oprette nogen Huusmandsplads, eller bortfæste nogen saadan for et længere Tidsrum end sin og Enkes Besiddelsestid. I Tilfælde af Overtrædelse heraf, har Leilændingen forbrudt sin Bygselret, hvorhos det Passerede er ugyldigt. Ligesaa skal den i Lov om civile og militaire Embedsgaarde af 25de August 1818 § 24 givne Forskrift være gjældende for enhver Embeds- eller Bestillingsmand med Hensyn til den Jord, der er henlagt til hans Embede eller Bestilling.“

Den gjældende Lovgivning indeholder ingen anden Forskrift vedrørende Huusmænds Antagelse af en Leilænding, end Landslovens 3—14—33, der fastsætter, at Leilændingen til sin Tjenestemand kan overdrage Affaldsjord, hvilket forklares ved Jord, som han selv kan miste uden Skade. Der er derfor vistnok, som Commissionen bemærker, Opfordring til ved nærværende Leilighed at give Bestemmelse om denne Gjenstand; og Departementet finder heller Intet at bemærke ved de Indskrænkninger, som Commissionen har foreslaaet i Leilændingens Raadighed i dette Stykke, uden forsaavidt at det, saaledes som af Kirke-Departementet og i enkelte andre Erklæringer er foreslaaet, udtrykkelig bør tilføies, at Forskriften ene gjælder for det Tilfælde, at Jorddrotten ikke har givet sit Samtykke til Dispositionen.

Derhos formener man, at den fastsatte Følge af Overskridelse fra Leilændingens Side, nemlig ufravigelig Fortabelse af Bygselen, er altfor streng. Departementet finder den Synsmaade, som i denne Henseende er udtalt i L.s 3—14—33, naturligere, nemlig at Sagen kan afgjøres ved Bøder, naar