Bestyrelser virke aldeles isoleret, uden at der gives nogen høiere Styrelse, som kunde have Anledning til fra et høiere Stade og ved mere omfattende Foranstaltninger at medvirke Pauperismens Fremgang i det enkelte District. De locale Fattigvæsensbestyrelser savne for Tiden endog Kundskab om, hvor den arbeidsløse Deel af Befolkningen skal vende sig hen for at erholde Arbeide, hvoraf Følgen er at saagodtsom Intet gjøres i denne Retning, og den, som mangler Arbeide, simpelthen i sin Hjembygd bliver tilstaaet Forsørgelse uden Arbeide. Dette formenes idetmindste i mange Tilfælde at ville kunne undgaaes, naar de locale Fattigvæsensbestyrelser vare satte istand til at henvise de Arbeidssøgende efter Omstændighederne ogsaa til Steder udenfor vedkommende Fattigvæsensdistrict, og følgelig at nægte Understøttelse, naar de Arbeidsøgende vægrede sig for at benytte Anviisningen.
En Minoritet af Commissionen, nemlig Fuldmægtig Aschehaug og Gaardbruger Lysgaard, ere vistnok komne til det samme Resultat som Commissionens øvrige Medlemmer med Hensyn til de Forandringer, som den egentlige Huusmandslovgivning antages at burde undergaae, men kunne ikke være enige med dem i den forhen udviklede Anskuelse angaaende den væsentlige Grund til Arbeidsclassens og deriblandt ogsaa Huusmændenes mindre heldige økonomiske Vilkaar, og heller ikke ubetinget tiltræde de af Commissionens Formand fremsatte Antydninger til gjennem offentlige Foranstaltninger udenfor Forandringen af den egentlige Huusmandslovgivning at søge Arbeidsclassens Kaar forbedrede. Denne Forskjel i Synsmaader er efter den ovennævnte Minoritets Formening ikke af anden Beskaffenhed, end at enhver af de divergerende Anskuelser kunde været gjort Fyldest i en fælles sammenhængende Fremstilling af den Samfundsclasses Forholde, med hvis Undersøgelse Commissionen har været beskjæftiget. Da imidlertid en Pluralitet inden Commissionen, nemlig Sorenskriver Motzfeldt, Sognepræst Bessesen, Gaardbrugerne Lysgaard og Valstad, har anseet det hensigtsmæssigt at paaskynde dens Arbeide saameget som muligt, har man maattet opgive denne vistnok hensigtsmæssigere, men længere Tid udfordrende Behandlingsmaade, og der staaer derfor den ovennævnte Minoritet ingen anden Udvei aaben end igjennem en særskilt Udvikling at gjøre Rede for sin Opfatning af de her omhandlede Spørgsmaale, ihvorvel man derved løber Fare for at fremstille Differentspuncterne mellem de forskjellige inden Commissionen ytrede Anskuelser som mere indgribende, end de i Virkeligheden ere.
Det forekommer Commissionens Minoritet, at det er mindre stemmende med en rigtig Betragtning af Forholdene, at søge Roden til Arbeiderstandens ringere Velvære, navnlig i de væsentlig jordbrugende Districter, i en formodet Overbefolkning af disse Districter og en deraf flydende altfor stærk Concurrence mellem Arbeiderne, der skulde lede til, paa den ene Side, at de Arbeidere og Huusmænd, som erholde Sysselsættelse, opnaae en Løn, der er mindre end den forhen har været, og altfor ringe til Tilfredsstillelsen af deres virkelige Behov, og paa den anden Side, at en mere eller mindre betydelig Deel af Arbeidsstokken ved Forholdenes egen Magt bliver tvungen til at gaae ørkesløs. Det maa nemlig her for det Første erindres, at det visselig er yderst faa Egne, hvor Jordbruget er Hovedsag, i hvilke ikke den hele existerende Arbeidsstok paakræves til enkelte Aarstider, hvoraf følger, at en Formindskelse af dens Antal uden tilsvarende Forøgelse af dens Arbeidsdygtighed nødvendig maatte medføre en Indskrænkning i Jordbruget. Dernæst er der efter Minoritetens Formening ligesaalidt ifølge de fremkomne Oplysninger om Arbeidsclassens Tilstand i de forskjellige Egne af Riget, som efter Minoritetens egen personlige Erfaring tilstrækkelig Grund til at antage, at det virkelig forholder sig saaledes, at Arbeidernes og navnlig Huusmændenes Vederlag for deres Arbeide, naar der tages Hensyn til det gjennemsnitlige Forhold i større Districter, er bleven formindsket i den senere Tid. Hvad Daglønnen angaaer, saa er det visselig yderst sjeldne Undtagelser, der ikke fortjene at komme i Betragtning, naar der handles om Forholdene i det hele Rige eller engang i nogenlunde store Districter, at dens Pengebeløb er bleven nedsat. Det er imidlertid mindre paa den daglige end paa den aarlige Fortjenestes Størrelse, det kommer an for Dagleieren. Naar Daglønnen er forbleven uforandret, beroer hans aarlige Fortjenestes Størrelse paa Adgangen til stadigt Arbeide. Det maa nu vel tilstaaes, at om endog mange Individer af Arbeidsclassen her tillands undertiden uden egen Brøde gaae arbeidsløse gjennem kortere eller længere Tidsrum, saa finder dette langtfra Sted i samme Grad som forhen. Dette formenes saavel stemmende med den almindelige Erfaring som flydende af Tingenes egen naturlige Udvikling. Det i Forhold til forbigangne Tider store Opsving, som Jordbruget i de senere Aar har taget saavel med Hensyn til Exten-
