omtalte Ildebrand, befandt sig udenfor det Hus, i hvilket den Enke, hos hvem hun tjente, havde fundet et midlertidigt Tilflugtssted, og den unge Pige, som sædvanligt, havde Taarer i Øinene, saa hun en hemmelighedsfuld Skikkelse komme sig imøde. Det var et gammelt Kvindemenneske af et modbydeligt Udseende og med svensk eller ialfald østlandsk Udtale. Saa tænker Maleren sig Troldkvinden i Endor eller Hexene, som ved sin smigrende Spaadom gjorde Macbeth til en Kongemorder.
Den ubekjendte Fremmede kom hen til Anne og spurgte hende om Grunden til den Sorg, som hun ikke mægtede at skjule. Anne fortalte hende nu om sin Længsel efter Hjemmet og sin Utilfredshed med sin Tjeneste. Landsstrygersken udspurgte hende om de nærmere Omstændigheder og tilhviskede hende tilsidst et Ord, som burde have bragt Blodet til at isne af Rædsel i den unge Piges Aarer. Dette Ord var
Anne fik det Raad, at hun skulde dræbe sin Madmoder med Gift. Den afskyelige Kvinde underrettede Pigebarnet om, at der paa Arendals Apothek fandtes Noget, der kaldtes „Fluekrudt“,
