af Fluegiften under Smørret, og den til Døden Indviede spiste det saaledes præparerede Smørrebrød uden Mistanke. Endnu samme Eftermiddag blev Konen syg og maatte gaa tilsengs, men mente alligevel, idetmindste i Begyndelsen, at det nydte Brændevin var Aarsag i hendes Lidelser. Sygdommen med alle Mærker paa Forgiftelse tiltog imidlertid, og den niende Dag derefter afgik den Lidende ved Døden. Den skrækkelige Alet havde i disse Dage pleiet hende med megen Omhu og modtaget den Døendes Velsignelse!
Det varede dog ikke mere end omtrent 14 Dage efter Karen Jonsdatters Død, førend det Rygte begyndte at udbrede sig i Nabolaget og Omegnen, at et Giftmord havde fundet Sted, at det var Alet, som var Forbrytersken, og at Alf Aanonsen maaske kunde være hendes Medskyldige. Alet havde nemlig tidligere ladet sig forlyde med, at Forholdet mellem Ægtefolkene ikke altid var det bedste. At Alf, da Rygtet ogsaa blev ham forebragt, tog Alet i Forsvar, tjente vel ogsaa til at forøge Mistanken. Denne viste sig dog senere at være ugrund et, og da Alf senere kom til Vished om Alets Brøde, anmeldte han selv Sagen for Øvrigheden og androg om, at Pigen
