Søster Anne Olsdatter stod i et aabent Vindve og kunde høre alle Ord, der udvexledes mellem de Talende. Anne bad Berthe tie med hvad hun vidste og sagde blandt andet: „Min kjære Berthe, kan du nu frelse mig, saa gjør det!“ Den aabenmundede Kusine fik ogsaa Bebreidelser, fordi hun skulde have sagt, at Anne var Medviderske i Karen Jonsdatters Død, en Beskyldning, som Berthe tilbageviste. Videre er ikke bekjendt om denne natlige Samtales Indhold.
Det maa vel ansees som sikkert, at Anne den følgende Morgen vendte tilbage til sin Tjeneste i Arendal, skjønt der ikke kan udsiges noget derom med absolut Vished. Formodentlig har hun efter sit Besøg i Hjemmet følt sig nogenlunde beroliget og opgivet al Tanke om en Flugt, der vel heller ikke vilde have været saa let at iværksætte for den blodfattige Tjenestepige.
Anne forblev da i sin Teneste, men at Angst og Uro martrede hende, viser et Besøg, som hun en Aften i Begyndelsen af September gjorde ved Arresthuset paa Hougerød, hvor nu ogsaa Berthe sad fængslet, for at tale med sin Kusine gjennem den Vindusrude, der lod en Smule Lys falde ind til de Arresterede. Ved denne Leilighed lovede
