uden at kunne overtale sig til at kjøbe Pulveret, men hun kjøbte det dog, da hun den tredie Gang kom til Byen. Efter Karens Død var hun, plaget af sin onde Samvittighed, gaaet til den residerende Kapellan, Hr. Wardan, og havde for ham bekjendt sin Brøde. Berthe fortalte videre, at Alets Søster Anne, hendes Svoger og hendes Forældre havde talt med hende baade før og efter hendes Arrestation, anmodet hende om at tie og gjort hende Løfter. Hun fandt, at Alf efter sin Ægtefælles Død havde taget Alet i et kraftigt Forsvar. Alet, der paa sin Pleiemoders Dødsdag skjalv og bævede meget, havde ogsaa bedet Deponentinden om Taushed, da hun ellers „vilde føre hende (Berthe) i lige Ulykke.“ Berthe havde da forladt hende uden at svare hende, men var den 5te August bleven hentet op til Alfs Hus i Anledning af Rygtet om Mordet. Der havde hun udtalt for ham sin Mistanke, at han var Alets Medskyldige, hvilket Alf havde benægtet, men tillige erklæret, at han nok „skulde vide at raade Bod paa Sagen“, idet han paa samme Tid roste Alet for hendes Duelighed og gode Opførsel. Som Undskyldning for sin Meddelagtighed i den begangne Udaad anførte Berthe, at hun havde
Side:Anne og Alet.djvu/36
Denne siden er godkjent