troet, at Alet kun vilde benytte Giften til Husbrug for sin Madmoder. Fortsættelsen af Forhøret blev derpaa bestemt til den følgende Dag.
Den 26de September fortsattes da paa samme Sted den begyndte Examination. Efterat Alf Aanonsen var bleven afhørt, der lidet eller Intet kunde meddele til Oplysning, og der erklærede sig uskyldig i sin Kones Død, foretoges, førend Vidnerne paaraabtes, en Confrontation af Berthe og Alet, men der kom ikke synderligt ud af denne. Berthe erklærede, i Modsigelse med hvad hun den foregaaende Dag havde anført til sin Undskyldning, at Alet havde, da hun bad Deponentinden kjøbe Giften, ogsaa meddelt hende sin Hensigt med Anskaffelsen af Fluekrudtet, „at det nemlig var til at indgive Karen, for at Alet selv kunde ægte Alf.“ Hun havde ogsaa lovet Berthe en behagelig Sommer og et gildt Bryllup, hvis hun vilde skaffe hende Giften, om hvilken Alet havde sagt, at „den var et godt Middel.“ Alet benægtede alt dette, ligesom ogsaa alt det Øvrige, som Berthe vidnede, at hun skulde have sagt, men tilstod dog, at hun den Dag, som Karen døde, havde bedet Berthe
