om den Samtale, der om Aftenen den 8de August havde været mellem Berthe og Anne Kristofersdatter, af hvilken hun dog ikke synes at have erindret stort mere, end den ulykkelige Morderskes Ord, da hun bad sin Medviderske om at frelse hende. Alet blev nu confronteret med Deponentinden, og aflagde en fuldstændig Bekjendelse. Hun tilstod, at Alt, hvad Vidnet havde forklaret, var overensstemmende med Sandheden. Hun yttrede, at „hendes svage Hoved havde gjort, at hun ikke tidligere erindrede dette“. Alet forklarede videre, at hendes Søster Anne efter gjentagen Benægtelse havde tilstaaet for hende det paa Hisøen begaaede Mord paa Enken Guri, og at hun af denne sin Søster havde lært at kjende Fluekrudtets Virkninger. Tilsidst tilstod hun uden flere Udflugter, at hun havde sendt Gunild Carlsdatter Vædingpladsen ud af Verden med den Gift, som Anne havde skaffet hende, og som hun havde indgivet sit Offer i Melk. Hun erklærede derhos, hvad forhen er anført, at Enken havde behandlet hende godt, og nogen Hensigt med Mordet vidste Giftblandersken ikke at angive. Den protocollerede Tilstaaelse blev derpaa forelæst for Alet, som sitrende paahørte den, men vedtog den som rigtig.
Side:Anne og Alet.djvu/44
Denne siden er godkjent