Han havde ogsaa hørt et Bygderygte om at Enken Gunild var død af Gift, men havde ikke talt derom med Alet. Hvad Anne Paulsdatters og Anne Jansdatters Død angik, sluttede han sig ganske til sin Kone. Vidnet havde vel talt med de arresterede Piger ved Fængslet, men ikke bedet dem tie med Noget. Iøvrigt var der i denne Deponents Udtalelser Intet af Interesse.
Berthe blev nu atter taget under Overhøring, men da derved ikke tilveiebragtes nye Oplysninger, fremkaldtes det 18de og sidste Vidne, Alets Søster Inger Kristofersdatter.
Inger Kristofersdatter var en smuk blond Pige af Middelstørrelse, 25 Aar gammel. Hun led ellers noget af den samme Legemsfeil som Bjørnsons „Halte-Hulda“. Der svæver en let Sky af Mistanke over Inger, og det kan synes underligt, at Øvrigheden ikke sees at have taget nogen Notits af de Udtalelser, der vare saa vel skikkede til at fremkalde Tvivl om hendes Uskyldighed. Læseren vil erindre Hr. Juells Forklaring, ligesom ogsaa den besynderlige Maade, hvorpaa Alets Moder stiller sine Døttre Anne og „Inger“ sammen, da Talen kommer paa Enken Gunilds og de to gamle Pigers Død. Hvorfor
