rede nu, at han ikke vilde forlange videre Confrontation, da det forekom ham, at Arrestantindernes Udtalelser bleve stedse upaalideligere, jo mere Umage Retten gjorde sig, for at komme efter Sandheden. En indtrængende Formaning af Sorenskriveren til de tre Piger at bekjende Alt, hvad de vidste, blev uden Virkning, idet alle tre erklærede ikke at vide mere, og man gik derfor over til at afhøre Vidnerne. De to Søstres Moder underkastedes paany Examination, men havde intet Nyt at meddele. Hvad Giften i Thekanden angik, yttrede hun, at Anne maatte selv have lagt den der, og at hun aldrig havde vidst om Gift i sit Hus. Hun vilde ikke i mindste Maade sætte sin Salighed paa Spil ved at skjule sine Børns Feil. Dommeren adspurgte nu atter Anne om, hvorfra Fluekrudtet var kommet, som hun havde villet finde i Thekanden? Hertil svarede Anne, at hun, skjønt hun ikke før havde erindret at sige det, nu maatte tilstaa, at hun, efter, som sagt, at have fundet Giften i et Papir i en Thekande, havde fortalt dette til sin Søster Inger, da denne efter hendes Fængsling havde spurgt hende om, hvor hun havde fundet Fluekrudtet. Inger havde da yttret, at hun (Inger) nu erindrede, at Anne
Side:Anne og Alet.djvu/58
Denne siden er korrekturlest