for at holde den frygtelige Tang glødende, med hvilken de Ulykkelige snart skulde komme i Berørelse. Elven var bedækket med Pramme og Sjægter, der ledsagede de Dodsdømtes Baad. Begge Pigerne sang Psalmer eller lyttede til de Geistliges Trøsteord. Flere Gange tilraabte Søstrene de dem ledsagende Tilskuere: „beder, beder for os!“
Og der blev visselig ogsaa bedet varmt for dem.
Delinqventinderne førtes ikke lige til Retterstedet. Først tog den Baad, der bar dem, Veien ud gjennem Natvigstrømmen til Villumstad, hvor den røde Tang første Gang skulde bringes i Berørelse med Annes hvide Arm. Thi det var jo der, at hun havde begaaet sin første Forbrydelse.
Den Ulykkeliges Skrig kunde høres i lang Afstand, da den frygtelige Tang satte det første brune Mærke paa hendes Arm.
Baaden tog nu Veien til Helle. Under denne Tour kom Raden til Alet at gjøre Bekjendtskab med Tangen, da man passerede Vædingpladsen. Det blev da en Gjentagelse af Scenen ved Villumstad. Et lignende Skrig af Smerte og Rædsel forfardede de ledsagende Tilskuere, og Alets Arm fremviste nu ogsaa et Brandsaar.