faldt hendes Hoved ved et eneste Hug. Straffen var fuldbyrdet.
Dog nei. Ogsaa efter Døden skulde jo, ifølge Dommen, de to Forbryderskers Legemer lægges paa Steile og de afhuggede Hænder og Hoveder sættes paa Stager!
Dette blev nu udført, og der fortælles, at disse Retfærdighedens sørgelige Trophæer i otte Dage saaledes stilledes til Skue. Derpaa bleve Pigernes jordiske Levninger begravede paa Retterstedet, da de ikke agtedes værdige til at hvile i indviet Jord.
Disse rædsomme Afskyeligheder tiltrænge visselig ingen Commentar. De ere betegnende for Civilisationens Standpunkt i forrige Aarhundrede.
En eller anden af Læserne kunde maaske ønske nogen Underretning om de to Søstres Udseende, og derfor tilføies endnu, at deres Ydre ingenlunde var noget Billede af deres Indre.
Anne var meget smuk. Hendes rige Lokker vare brune med et gulagtigt Skjær; hendes Øine vare blaa, hendes Træk regelmæssige. Udtrykket i hendes Ansigt var mildt og behageligt. Hun havde en smuk Figur og var af Middelhøide eller maaske lidt over Middelhøide.
