Side:Aschehoug - Socialøkonomik - 1.djvu/26

Denne siden er korrekturlest
2
Kap. I. Videnskabens Gjenstand og Opgave.

økonomi. I Danmark og Sverige har man uden saadan Foranledning optaget dette Navn fra Tyskland. Det bliver stedse mindre betegnende, jo mere Samvirksomheden udvider sig til alle Verdens Folk og saaledes bliver mere international[1].

Skulde man vælge et vort Sprog helt tilhørende Ord for Virksomheden, kunde man neppe finde noget andet end Samfundshusholdning. Ordet Husholdning passer nogenlunde i sammensætningen Privathusholdning, men vækker i Sammensætningen Samfundshusholdning ikke nøiagtigt den samme Forestilling som Samfundsøkonomi. Ordet Økonomi har vundet en saadan Plads i vort Sprog at det ikke lader sig erstatte eller fordrive. Særlig gjælder dette om det deraf dannede Adjektiv økonomisk, der betyder noget andet og mere end husholderisk, idet det vækker Tanken ikke blot om Sparsomhed, men ogsaa om Arbeidsflid. Vil man tiltrods for den fremmede Oprindelse beholde Ordet Økonomi som sidste Led i Fagudtrykket, falder det bedst at bruge Ordene Privatøkonomi og Socialøkonomi. Denne Terminologi synes at vinde Udbredelse i den udenlandske Litteratur.

§ 2. Den økonomiske Virksomhed danner Gjenstanden for en Videnskab, der sædvanlig betegnes med samme Navn som Virksomheden. For Tydeligheds Skyld er det dog bedst at have forskjellige Benævnelser paa dem, og derfor kalde, især i den senere Tid, mange Forfattere Videnskaben Stats- eller Socialøkonomik[2]. Videnskabens Begreb er blevet bestemt paa meget forskjellige Maader[3]. Adam Smith sagde, at den var Læren

  1. Dietzel, Theoretische Socialökonomik, Kap. III, § 4, hvor Spørgsmaalet er drøftet baade begrebsmæssigt, og litteraturhistorisk. Schmoller har i Conrads HWB, Artikelen Volkswirtschaft und Volkswirtschaftslehre (Bind VII, 545), ført el Forsvar for Benævnelsen Nationaløkonomi. Hans Tankegang leder dog nærmest til det Resultat, at man burde beholde Udtrykket Stalsøkonomi. Det stærkeste Baand imellem de private Husholdinger er, siger han, Staten.
  2. Jevons, Theory of Political Economy, Fortalen, Side XIII; Roscher, System, I: Grundlagen der Nationalökonomik, § 16, Anmærkning No. 1; Dietzel, paa nysanførte Sted. Marshalls bekjendle Værk heder Principles of Economics. Ham følge Hadley, Smart og mange andre engelske og nordamerikanske Forfattere.
  3. Maurice Block, Progres de la Science Economique, Introduction, Kap. II, Afsnit Roscher, paa nysanførte Sted.