det rige Farvespil, i hvilket dens Livsfylde aabenbarer sig. Dette sker gjennem den stadige Udvikling til større Klarhed, Renhed Og Harmoni i de menneskelige Beveggrunde, der danne Drivkraften i den økonomiske Virksomhed. Til rigtig Forstaaelse af denne Udviklings Resultater kan man kun komme ved en indgaaende Undersøgelse og Sammenfatning af alle Virksomhedens Led. Disse Resultater lade sig ikke sammenpresse i en kortfattet Definition. Ingen saadan kan give mere end en foreløbig Forestilling om Gjenstandene. Yderligere skulle vi ei opholde os ved Spørgsmaalet om, hvorledes Videnskaben bør defineres.
§ 3. Socialøkonomiken har stillet sig snart en snevrere, snart en videre Opgave[1].
Den kan tage sin Opgave fra et rent theoretisk Standpunkt, undersøge den økonomiske Virksomheds Led udelukkende i det Øiemed at udfinde disses Natur og samle Sammenhæng. Den lader sig da nøie med at opstille et System af Læresætninger herom. Naar Socialøkonomiken indskrænker sig til denne Opgave, bliver den blot Theori, ren Videnskab.
Efter en anden Opfatning har Socialøkonomiken ved Siden af den første Opgave tillige en videregaaende, nemlig paa Grundlag af sine Læresætninger at yde den Økonomiske Virksomhed Veiledning til at ordne sig paa de for dens Øiemed tjenligste Maader. Socialøkonomiken skal, siges der, ikke lade sig nøie med at beskrive og forklare, hvad der er, men ogsaa paavise, hvad der bør være.
De, som misbillige denne Opfatning, have, især tidligere, sagt, at Socialøkonomiken herved bliver noget andet end en Videnskab, nemlig en paa det praktiske Liv beregnet Kunst. Rigtigen charakteriseres den ved at sige, at den da bliver an-
- ↑ Rau, Grundsätze der Volkswirtschaftslehre,, §§ 9—13, Roscher, Grundlage, § 22, Wagner, Grundlegung, § 57–64 samt Dietzel, Theoretische Socialökonomik, Kap. III, §§ 2 og 3, begge Forfatteres Fremstillinger meget udførlige; K. Menger, Grundzüge einer Klassifikation der Wirtschafswissenschaften i Jahrbücher für Nationalökonomie, Neue Folge, Bind XIX, 478–492; Senior, Political Economy, Side 2—5; Cairnes, Logical Method of Political Economy, Lecture I, Jevons, Theory of Political Economy, Fortalen Side XIV—XVII; Keynes, The Scope and Method of Political Economy, Kap. II, navnlig §§ 3 og 4 samt Appendix B; Maurice Block, Progrès, Introduction, Kap. I, Afsnit II.
