vægtspunkt og Bevægelser[1]. Efter den rigtigere Opfatning tør man dog ikke sige mere, end at der her er en Analogi tilstede[2]. De Kræfter, hvis Virksomhed udvikles i Mekaniken, tilhøre blot den ydre Natur, de Kræfter, med hvilke Socialøkonomiken beskjæftiger sig, tilhøre ogsaa den psychiske Verden. Men ikke blot denne (se ovenfor § 4). Det er derfor ikke træffende, naar det har været sagt, at Socialøkonomiken blot er anvendt Psychologi eller en psychologisk ethisk Videnskab[3].
Kapitel 2.
Socialøkonomikens Methode og System.
§ 1. Socialøkonomiken stræber at bringe Samfundets økonomiske Virksomhed i dens Helhed til klar Forstaaelse. Spørgsmaalet bliver da, hvilken Methode Videnskaben her har at følge.
Den har for det Første at undersøge hvilke Kjendsgjerninger der indgaar i Virksomheden som virksomme Led eller fremkommer som Resultater deraf, følgelig at bringe paa det Rene, hvilke disse ere, saaledes at Intet antages som virkelig eller virksom Kjendsgjerning, der ikke er det. Den begynder da med de konkrete, i det økonomiske Liv forekommende Enkeltheder. For ikke at blive ufuldstændig eller ensidig maa den skaffe sig tilstrækkelig Oversigt helst over dem alle eller ialfald over de mest typiske af dem.
Derpaa undersøger og beskriver Videnskaben de forefundne Kjendsgjerningers Eiendommeligheder, sammenligner, klassificerer og forbinder dem, idet den gjør Rede for deres Beskaffenhed, indbyrdes Lighed eller Forskjel, deres Hyppighed og Sammenhæng, hvorvidt de kunne bestaa ved Siden af og paavirke hverandre. Undlades dette, bliver en
- ↑ Walras, Esquisse d’une Doctrine Économique et Sociale, trykt som Appendix til hans Études d’Économie Politique Appliqué, Side 450.
- ↑ Se den nævnte Artikel i Palgraves Dictionary, hvorved mærkes, at Noten hos Marshall er feilagtigen citeret som No. VIII istedetfor som No. XIV.
- ↑ Godt udviklet af Schmoller i den nys anførte Artikel i Conrads HWB., Afsnit 11.
