Side:Aschehoug - Socialøkonomik - 1.djvu/36

Denne siden er ikke korrekturlest
12
Kap. 2. Socialøkonomikens Methode og System.

Indsamling og Beskrivelse af Kjendsgjerningerne tilsidst en «tankeløs Polyhistorie». Herpaa har den ældre Litteratur frembudt Exempler nok. Man maa. søge at begribe Mangfoldigheden, følgelig, saavidt muligt, opdage Aarsagsforholdet mellem dens Phænomener. Men her frembyde Tvivlene sig. Overalt, hvor Kjendsgjerninger af et vist Slags sædvanlig efter følges af et andet Slags, som ikke ere sideordnede Virkninger af samme umiddelbare Aarsag, ligger den Slutning nær, at de første ere de sidstes Aarsager. Slutningen er i visse Til fælde ganske sikker, især hvor en Kjendsgjerning af det første Slags altid, og uden at ledsages af nogen anden, efterfølges af en Kjendsgjerning af det sidste Slags. Men Slutningen kan, som enhver ved, i andre Tilfælde være ganske falsk. Den omspurgte Kjendsgjerning kan være fremkaldt af flere, mere eller mindre virksomme Aarsager. Nogle af disse kunne være vanskelige at opdage. Den eller de nærmest liggende Aarsa ger kunne være fremkaldte af fjernere. Spørgsmaalet bliver i alle saadanne Tilfælde mere indviklet, Slutningen mere eller mindre sikker og Resultatet mere eller mindre sandsynligt. Hvorledes det forholder sig hermed, er et Spørgsmaal, som maa løses ved fortsatte Erfaringer og Undersøgelser. Med Held at anstiUe saadanne Undersøgelser er ikke hver Mands Sag, der til udkræves en Aandsvirksomhed, som paa een Gang er livlig nok til at skabe nye Forestillinger og tilstrækkelig behersket af sund Dømmekraft til at prøve, hvorvidt disse Forestillin ger ere blotte Indbildninger eller sande Virkelighedsbilleder.

Saa langt følger Videnskaben en Methode. der i Almindelighed har været kaldt den induktive (a-posterioriske, analytiske) eller den empirisk-realistiske.

Men hermed kan Videnskaben ikke standse. Den søger at bringe Sammenhæng mellem de ved lnduktionen vundne Begreber og ad denne Vei at udfmde nye, mere omfattende Theorier, der kunne ansees gyldige ogsaa for de Sider af den økonomiske Virksomhed, som ikke ved lnduktionen ere bragte helt paa det Rene eller endog ikke ere indbefattede i denne. Med Udgangspunkter i de iagttagne og begrebne Kjendsgjer ninger slutter man sig til de ikke iagttagne. Det er denne Me thode, man har kaldt den deduktive (a-prioriske, synthetiske, konstruktive) eller den exakte. Om de Sætninger, til hvilke den