sæljagten drives, en maade, der anvendes om sommeren og foraaret, naar disse dyr tilbringer mesteparten af sin tid sovende eller hvilende paa overfladen af de sollyse isvidder. I april maaned, naar denne jagt begynder, har den da omkring 6 maaneder gamle is i fjordene en tykkelse af over halvanden meter, og det er derfor alene ved at vedligeholde og lidt efter lidt at udvide det om høsten dannede pustehul, at den lille fjordsæl om vaaren kan bane sig vei gjennem dette mægtige islag.
Ogsaa naar han skal paa denne slags jagt, liker eskimoen at drage afsted tidlig paa morgenkvisten, saa han kan have tiden for sig. Rigtignok er solen allerede i slutten af april maaned oppe hele døgnet rundt, og sæl træffer man i sommermaanederne paa isen baade dag og nat. Men om dagen, naar varmen er størst og solskinnet mest intenst, hersker dog de bedste betingelser for denne jagt, idet sælen paa den tid er mere døsig og mindre agtpaagivende.
Det varer sjelden længe, førend den indfødte med sit skarpe blik opdager en og anden sort prik i det fjerne ude paa den vide sneflade. Han udvælger en af prikkerne eller helst en gruppe af dem som maal, og snart bringer hans raske hunde ham hen i sælenes nærhed. I noget mindre end en kilometers afstand fra dyrene bruger han saa at standse sine hunde, da han ellers blot risikerer at skræmme sælene tilsøs, hvorefter han begiver sig videre tilfods for at komme dyrene tillivs med sin harpun. Bestaar hans spand af ældre hunde, der er vel vante til denne jagt, bliver de rolige tilbage paa stedet uden nogen speciel foranstaltning, medens han ligeoverfor
