I et overordentlig smudsigt futeral af sælskind,
som han bærer under armen, er saavel buen som
de tilhørende pile omhyggelig opbevarede, de sidste
i et særskilt, mindre rum. Paa ryggen har han, som
vanlig under jagtture tilfods, sin kniv hængende i en
tynd skindrem, der kommer op over skuldrene. Paa
side 105 vil man under bogstavet a finde en illustration af nord-grønlandske buer og pile. De første
gjøres i regelen af tre stykker rensdyrribben, der
omdannes til et eneste stykke ved over og under
skjødningsstederne at anbringe andre benstykker og
surre det hele sammen med skindremme. For at
forøge buens spændkraft udspændes der langs dens
ryg talrige stærke narhvalsener. Buernes længde er
i almindelighed omkring 80 cm.
Pilene er for skaftets vedkommende af træ eller sjeldnere af ben. I den ene ende er det forstærket med et spinkelt stykke elfenben, i hvis spids selve odden, der er af jern, er anbragt. Ofte bestaar skaftet af flere smaa træstykker, der er omhyggelig sammensurrede, og udgjør da et noksaa betegnende billede paa disse kysters store fattigdom paa træ. Pilene er i regelen 50 til 60 cm. lange.
Med sit overordentlig skarpe blik er jægeren istand til at opdage rensdyrene, allerede længe førend de befinder sig indenfor almindelige folks synsvidde. Med den største forsigtighed bevæger han sig derefter fremover, stadig søgende at forhindre, at dyrene, hvis de allerede har opdaget ham, atter skal faa glimt eller tæft af ham. Nu kommer hans fuldstændige kjendskab til rensdyrets natur og karakteristiske egenskaber samt ikke mindst hans store taalmodighed
