Nordover paa den grønlandske indlandsis.
Neppe havde solen om foraaret 1892, efter et fravær af henimod fire maaneder, sat havisen, snefjeldene og bræerne omkring vort lille vinterkvarter i brand, førend livet begyndte at røre sig udenfor den før saa øde hytte. Ude paa de haarde snefaner strævede pelsklædte snedkere med fuldførelsen af skierne, slæderne og de mange andre gjenstande, der trængtes til den planlagte slædereise gjennem landets indre.
Omsider begyndte alting at komme iorden for vor afreise, og i løbet af april kunde vi endelig begynde at transportere al den proviant og udrustning, vi trængte under reisen, fra vort vinterkvarter ind til bunden af Mac Cormick-bugten, en strækning af noget over 20 km. Dette transportarbeide udførte vi ved hjælp af de nylig hos de indfødte erholdte trækhunde samt et par af vore nylavede askeslæder. Da endelig de forskjellige artikler var samlede inde ved bunden af bugten, stod endnu tilbage at flytte det hele op til indlandsisen, hvis nærmeste punkt paa dette
