den atter placeret mellem sine mere letbenede kammerater.
Selv efter at vi atter naaede op i en høide at 6000 fod, paatraf vi uafladelig mægtige revner i isen, der tvang os ud af vor nordøstlige kurs. Først natten til den 15de juni kunde vi igjen optage denne og tilbagelagde under den følgende marsch i 9 timer noget over 21 km. Grunden til denne korte strækning var det uhyre tunge føre, vi havde i den dybe, løse sne. Hele dagen blæste der en stærk sydsydvestlig vind med fygsne. Det tunge føre, vi havde, tydede paa, at vi var ifærd med at komme for langt ind i det indre, hvor sneen gjennemgaaende er løsere end ved kysten, hvorfor Peary den følgende nat satte kursen ret nordover, for igjen at komme noget lavere ned. Thi vi var da i den temmelig anselige høide af 6300 fod. Vi riggede op seil under denne marsch, uden dog at vinden havde styrke nok til at hjælpe os synderlig fremover. Lige efter vor start brak vor store slæde atter istykker, hvilket forsinkede os tre timer med reparationsarbeide. Da vi derfor endelig slog leir, havde vi kun tilbagelagt en meget ringe strækning, specielt da vi under den sidste del af marschen paa grund af det slette føre havde maattet bringe vore slæder frem i to vendinger. Vi slagtede samme dag atter en hund, hvorefter vi kun havde 10 tilbage.
Ogsaa under den følgende marsch maatte vi tage slæderne frem i to vendinger, hvorved vi kom til at tilbagelægge en tre gange saa lang veilængde som den, vi i virkeligheden avancerede, eller 30 km. istedetfor 10. Samme nat iagttog vi en falk, der kom fly-