Det blev langt paa nat, førend vi kom til ro den
aften. Da vi omsider, trætte efter dagens skiftende
oplevelser, tullede os ind for natten i hvert vort langraggede skind af en moskusko, randt Robinson Crusoe
og hans eventyr os uvilkaarlig i minde.
Snart laa vi blidelig i søvnens arme, medens en raakold nattetaage sagte listede sig op fra den mægtige bræ dybt under os i øst og bredte sig som et tæppe over det forladte landskab. Alene midnatssolen vaagede i den kjølige sommernat. Rød og straalende streifede den langs henad fjeldplateauerne i nord, kastende det vilde landskabs lange, kolde skygger henover indlandsisens glødende snevidder, der høinede sig mægtig mod den dybblaa himmel i syd.
Allerede tidlig om morgenen den næste dag begyndte nattetaagen at forsvinde, og udsigterne for dagen var lovende. Netop som vi holdt paa at stelle til vor frokost, fik jeg øie paa endel græssende moskuskvæg lige i nærheden, denne gang i et større antal, idet der nu var 6 af dem sammen. Nu var det min tur til at bruge riflen, og afgaarde drog jeg.
Da vi imidlertid ikke kunde gjøre anvendelse at kjødet af mere end et dyr til, og da jeg selvfølgelig ikke ønskede at foretage noget unødigt slagteri, besluttede jeg underveis, om muligt at udvælge en okse som maal, hvad selvfølgelig vilde være det mest interessante, idet de to af Peary den foregaaende dag fældede voksne dyr havde været kjør.
Og det gik, som jeg havde planlagt. Saasnart jeg var kommen dem paa skudhold, bestemte jeg mig for et af dyrene med et par prægtige nordiske drikkehorn paa hovedet; det var tydeligvis en af herrerne i sel-
