Side:Astrup - Blandt Nordpolens Naboer.djvu/22

Denne siden er korrekturlest


Julen var naturligvis en festtid ligesaavel for os som for folk herhjemme, om vi end ingen kanefarter og baller kunde holde. Selve juleaften havde vi en større middag. Ved 6-tiden gik vi tilbords med høitidelige ansigter og iførte vore allerbedste klædebon, der for de flestes vedkommende bestod af en høist komisk sammensætning af moderne og improviserede plag. I udmærket feststemning tog vi fat paa de fremsatte retter, og først da evnen til at fortsætte denne behagelige beskjæftigelse var ophørt at være tilstede, kunde vi bekvemme os til at hæve det hyggelige taffel. Vi gav da plads for vore venner eskimoerne, af hvilke vi havde nogle paa besøg i den tid, og disse blev nu beværtede paa civiliseret vis. Ukjendte som de var med brugen af kniv og gaffel, tog de sig yderst løierlige ud, som de sad der og puttede maden i munden med den største forsigtighed af frygt for at stikke sig i kindet med gaffelen. Selv syntes de mærkelig nok at more sig om muligt endnu bedre end os. — Senere paa aftenen puttede nogle af expeditionens medlemmer ubemærket julemasker paa, og jeg glemmer aldrig den scene, som nu fulgte. Kjærringer og unger hylte af frygt, og alle, selv de modigste af mændene, forsvandt med en forbausende hurtighed ud gjennem stuedøren. Dette var enden paa vor juleaften, og først langt ud paa næste dags formiddag lod de gode folk sig bevæge til igjen at komme indenfor vort hus. Vi forklarede dem maskernes hemmelighed, og da de først var kommen paa det rene med sammenhængen, kunde de ikke noksom udtale sin beundring og glæde over dette sindrige legetøi.

Mellem jul og nytaar havde vi vedholdende sne-