folk. Brændevin og tobak kjendte de, som rimeligt kunde være, ingenting til, hvorfor vi jo ogsaa vogtede os vel for at give dem det. Mærkeligt var det imidlertid, at de heller ikke kjendte eller benyttede nogetsomhelst andet kunstig sansepirrende eller stimulerende middel. De befinder sig med andre ord i den henseende endnu i den oprindelige «uskyldigheds tilstand», som ingen anden af jordens folkestammer synes at have kunnet bevare.
Maaltiderne indendørs indtager de paa en meget enkel og letvindt maade. Husmoderen lægger de kogte kjødstykker hen i et kar, hvor familiens øvrige medlemmer, alle mere eller mindre nøgne, tager dem med hænderne, eftersom de trænger dem. Selve fortæringen af et af disse større kjødstykker foregaar paa den maade, at den spisende med venstre haand fører det til munden, hvorpaa han med en skarp kniv, som holdes i den høire, en for en afskjærer saftige mundfulde tæt ind til læberne. Jeg forsøgte et par gange at spise paa denne maade, men uagtet jeg gik saa forsigtig tilværks, at alle de mørke skøiere omkring mig satte i en vældig latter, maatte jeg dog prise mig lykkelig, at jeg fik beholde min næse hel og «ubeskaaret».
Ude i friluft paa slædereiser eller jagtture, naar maaltiderne meget ofte alene bestaar af frossent raat kjød, foregaar fortæringen som regel paa den maade, at hver person med sin kniv «spikker fliser» af et større, fælles kjødstykke.
Hvor ofte de spiser hver dag, kommer meget an paa, om dagen tilbringes hjemme ved hytten eller
