ud mod vort fjerne maal. Vi havde da 16 hunde, idet 4 var døde under de foregaaende dages anstrængende arbeide. Den 24de mai naaedes Humboltbræen, og partiet delte sig nu i to, idet Gibson og Dr. Cook med 2 hunde vendte hjem til vort vinterkvarter, medens Peary og jeg satte kursen nordover.
Den tid, som nu fulgte, var overmaade ensformig og dog saa fuld af interesse for forskeren.
Den 27de juni, omtrent paa den 82de breddegrad, fandt vi veien nordover afskaaret, idet den grønlandske indlandsis her ganske ophører, hvorfor vi forandrede vor kurs til østkysten, som vi naaede den 4de juli, De forenede Staters uafhængighedsdag. Vi opdagede her en meget vid og udstrakt fjord, som vi til ære for dagen gav navnet Independence bay. Samme dag lykkedes det os at fælde 5 moskusokser, 3 voksne og 2 unger, hvis kjød benyttedes som føde saavel for os selv som for vore forsultne hunde og derfor var os af stor nytte.
Den 8de juli begyndte vi hjemturen, der medtog 27 dage. Vi naaede herunder en høide af 8000 fod og forsinkedes meget af storme og dyb, løs sne. Vor gjennemsnitshastighed de 7 sidste dage var 32 eng. mil pr. dag. Vi havde herunder ganske godt føre. Peary benyttede under hele reisen med kun faa undtagelser kanadiske snesko, medens jeg selv udelukkende benyttede ski.
Den 5te august naaede vi tilbage til vort vinterkvarter, og kort efter saa vi skibet, som skulde bringe os tilbage til Amerika.
97 dage havde vi tilbragt paa den grønlandske indlandsis og herunder tilbagelagt ca. 2000 kilometer.
