Den 2den juli 1893 forlod expeditionen New-York i sælfangeren «Falcon».
Blandt nyheder i dens udstyr kan nævnes 8 mexikanske mulæsler, der efter sigende skulde være af en overraskende stærk og udholdende race og samtidig vante til temmelig strenge temperaturer.
Disse dyr var det meningen at benytte til provianttransport fra vort vinterkvarter op til indlandsisens rand — en strækning af ca. 6 kilometer med henimod 3000 fods stigning.
Af andre sager af speciel interesse ombord kan nævnes et stort duehus, indeholdende en større samling fine brevduer, der var forærede expeditionen af en af dens kvindelige velyndere. Disse var det løitnant Peary’s hensigt forsøgsvis at anvende som budbringere til vort vinterkvarter under slædereiserne i Grønlands indre, hvad de dog efter de af os indhentede erfaringer neppe kan siges at være egnede for.
Endvidere medbragtes foruden almindelige baade en liden med petroleumsmaskine forsynet dampbarkasse, der ventedes at skulle yde expeditionen megen nytte under eventuelle sommerudflugter i jagt- og landmaalingsøiemed i farvandet omkring vort vinterkvarter. Dette viste den sig dog senere ikke at være skikket til paa grund af sin lette bygning og svage maskine. Det var endvidere, naar isen udpaa høsten lagde sig, Peary’s plan at benytte det lille fartøis maskine oppe ved vort hus til i forbindelse med en medbragt dynamo at fremstille elektricitet til 18-20
