der pludselig har mistet sit liv og forvandlet sig til en kold og ubevægelig ismasse.
Udpaa eftermiddagen ankom vi til Netchilumi, hvor vi blev hjerteligt modtagne af stedets indvaanere og tog ind i den ældste fanger Terrikottis hus. Denne mand har et vist fornemt ydre, d. v. s. han er saa fornem, som en mand med fillede bjørneskindsbukser og distingverede ansigtstræk overhovedet kan være. Hos ham havde vi det rigtig hyggeligt den aften.
Hans gode gamle hustru stegte flesk og lavede the for os uden at nogen speciel veiledning var nødvendig, medens Kolotengva sang aandeviser i tranlampens dæmpede lys. Samtidig lyttede husherren og hans besøgende venner til en improviseret undervisning i geografi under medvirkning af et polarkart samt en opblæst tarmskindsblære, der benyttedes under forklaringen af jordens kugleform. Men da vi kom til konsekvenserne af denne sidste paastand, nemlig at menneskene paa de to forskjellige halvkugler gaar med benene mod hinanden; saa holdt undervisningen paa at maatte afbrydes, da ingen syntes at kunne deltage i flugten ud paa disse vidder. Forgjæves demonstreredes jordens tiltrækning ved hjælp af faldende gjenstande, indtil der pludselig syntes at gaa et lys op for en ung halvvoksen gut. Tungen løsnede rigtig paa ham, og han pludrede ivei til sine landsmænd, indtil der neppe var en af de tilstedeværende, der ikke blev en tilhænger af den nye theori.
Taagen var tykkere end nogensinde da vi kom udenfor den følgende dag, og da der desuden blæste en stærk sydlig vind, blev vi liggende veirfaste ved pladsen til den følgende morgen. I mellemtiden saa
