os. Men nu fik hundene dampen op. Med rasende fart strøg vi henover den haarde sne; men bjørnen betænkte sig ikke længe paa, hvordan den i dette tilfælde skulde gribe sagen an; det vil sige, den besluttede aldeles ikke at gribe an, men heller søge hurtigst muligt at fortrække.
Dog var vi snart nær indpaa den, Kolotengva overskar hastigt den line, der holdt de 8 hundes trækremme sammen, slæden standsede, og de befriede hunde fór med dobbelt fart op mod den lodne kjæmpe, der nu tilsidst gjorde helt om for at sætte sig til modværge.
I den korte tid, der medgik for min ledsager og mig til at naa op til kamppladsen, havde jeg god anledning til at iagttage hundenes glimrende taktik. Saasnart de havde indhentet bjørnen, spredte de sig nemlig i en halvcirkel lige foran sin fiende og anfaldt den med lette glæfs i dens lange rag og udviste herunder en saadan færdighed, at jeg sluttede, at de tydeligvis var i klar forstaaelse af, at frokost eller ikke frokost afhang af jagtens udfald. Hver gang bjørnen løftede sine vældige poter for at knuse en af sine angribere, lykkedes det altid denne ved et hastigt sprang at redde sig, og samtidig saa hundene paa den anden side sit snit til med forøget nærgaaenhed at angribe den paa dette hold.
Et par velrettede skud fra vore Winchester-karabiner endte snart kampen, og en time efter havde vi det store, vakre bjørneskind tilligemed et større kvantum kjød vel pakket paa vor slæde. Hundene fik desuden sin rige belønning i form af et kraftigt maaltid, som de høilig trængte, hvorefter vi igjen fortsatte vor reise.
