÷ 37° C. mod ÷ 47° C. i 1891-92. Vinteren var i det hele iaar noget mildere end den forrige, vaaren derimod blev kold og sen. Den 14de februar hilsede vi igjen den gryende dag, og kort efter blev de endelige indkjøb af slædehunde for den nær forestaaende reise gjort.
De indfødte havde iaar en overflod af hunde, saa vi erholdt med lethed ca. 30 gode dyr, hvilket bragte antallet af Peary’s trækdyr op til over 70. Den 6te marts var hele expeditionens udrustning bragt op til indlandsisens rand og alt færdigt til den forestaaende færd.
Den 9de var expeditionen samlet inde ved høstdepotet, hvor reisens begyndelsespunkt laa. Under vort ophold ved depotet blev jeg, i lighed med hvad der allerede den foregaaende høst under slædearbeidet paa indlandsisen var hændt mig, paavirket af vor ikke meget tidsmæssige pemmican paa en saa uheldig maade, at jeg ikke fandt det raadeligt at deltage i reisen. Efter anmodning af Peary forblev jeg dog endnu et par dage deroppe. Den 14de marts vendte jeg tilbage til huset sammen med Lee, som havde været saa uheldig at fryse sin ene fod saa alvorlig, at han ikke længere kunde bruge den. Mandag den 26de marts eller neppe to uger efter vor hjemkomst returnerede endvidere Dr. Vincent med Davidson, der havde frosset sin ene hæl paa en meget slem maade under den rasende jævndøgnstorm, som hjemsøgte