bugten i øiensyn, besluttede doktoren, Gibson og jeg at tage en tur derind over isen. Det vilde være saadan en passende tur før frokost. Isen var vistnok temmelig vandtrukken med talrige indsøer og huller, og marschen vilde muligens derfor ikke blive fri for diverse fodbad og andre smaa ubehageligheder. Men saa var jo heldigvis veien, som vi var nødsaget til at tilbagelægge, «en ren bagatel». Vor vandring kom
Egnene om Inglefleld golf.
imidlertid ikke til udtørelse. Vi fandt nemlig snart
at fremkomsten over isen paa grund af de mange
huller og kanaler var værre, end vi havde tænkt.
Men ved senere foretagne maalinger har det vist sig,
at af den vandring, som vi hin morgen saa freidig
havde sat os som maal at udføre før frokost, vilde
indmarschen alene naaet op i 23 kilometer!
Af skade bliver man klog. Da jeg engang under efterforskningerne efter de savnede svenske reisende Bjørling og Kallstenius og deres ledsagere sidste
