sommer sammen med endel af undsætnings-expeditionens medlemmer straks efter aftensmaden ombord skulde gaa over isen iland til Ellesmerekysten, puttede jeg, førend jeg drog afsted, i hast et drabeligt stykke kjød og nogle brødskiver i lommen. At dette foraarsagede nogle sarkastiske bemærkninger fra enkelte øienvidners side, om at de nok syntes, de havde lagt mærke til min ringe appetit ved aftensbordet, hvorfor de godt kunde skjønne, jeg trængte noget paa veien o.s.v., maa man ikke bebreide dem. Sagen var nemlig den, at majoriteten af de ombordværende ansaa veien iland for en ubetydelig spasertur, medens jeg i dette tilfælde, takket være mine mange dyrekjøbte erfaringer, havde mine berettigede tvil. Og det viste sig ogsaa, at om den medbragte niste end ikke netop opnaaede at frelse os fra hungersdødens kvaler, saa var det dog med ganske fornøiede ansigter, vi fortærede den; thi indmarschen alene havde, omveie iberegnet, neppe været under de 10 kilometer.
Det er, som man af ovenstaaende vil skjønne, derfor først i kystfjeldenes umiddelbare nærhed, at den reisende faar det rette indtryk af deres imponerende mægtighed og storslagne former. Som regel varierer de yderste fjeldvægges høide mellem to og tre tusend fod og bestaar ialmindelighed af den idetheletaget i Nord-Grønland stærkt udbredte trapdannelse.
Hvor plateauernes mere eller mindre horisontale overlinie for et kortere stykke er afbrudt, er gjerne den mellemliggende kløft opfyldt af bratte jøkler eller hængende sne- og ismasser, fra hvilke om sommeren enkelte stykker nu og da med vældige brag løsriver