Det er ogsaa kun tilsyneladende at de store isbræer under sin fremadskriden har den tyktflydende vædskes egenskaber. Thi det er gjennem tyngdekraftens virkning paa de enkelte ved solvarmen til vand forvandlede ismolekyler, at den hele bevægelse alene kan foregaa, et fænomen, hvis forklaring vi imidlertid ikke her nærmere kan gaa ind paa.
Man kan kun vanskelig gjøre sig nogen forestilling om størrelsen af de ismasser, hvoraf disse bræer bestaar, uden at have havt den sjeldne anledning til at beskue dem paa nærmere hold. De bræer, som vi har at opvise indenfor Europas grænser, og af hvilke flere er blevne i høi grad berømte paa grund af sin imponerende størrelse, vilde mellem de nord- grønlandske isstrømme neppe endog tiltrække sig den reisendes mest flygtige opmærksomhed.
Som regel ender disse bræer, hvis overflade er fyldt med store, gabende revner, i en steil isvæg af ofte over 30 meters høide over vandfladen, udstyret med allehaande fantastiske huler og grotter og vældige overhængende partier, der spiller i de pragtfuldeste grønne og blaa farver.
Det mest storslagne exempel paa en nord-grønlandsk bræ’s mægtighed har vi i den lige nordenfor Smithssundet beliggende Humboldtsbræ, der er den største af alle hidtil kjendte bræer paa den nordlige halvkugle, og i omfang alene overgaaes af den af Ross i 1841 i de antarktiske egne iagttagne isstrøm ved Victoria land. Humboldtsbræ har nemlig den enorme bredde af henimod 100 kilometer eller, udtrykt paa en anden maade, en udstrækning der paa det nærmeste er lig med afstanden mellem Kristiania
