den indre havn. Den næste morgen kom ogsaa vi fraværende tilstede paa skuepladsen, idet vi ved bud var blevne underrettede om det passerede. Hele dagen tilbragte vi derpaa med redningsarbeide, og mange var de mere eller mindre muntre scener, vi herunder oplevede paa de af nattekulden kun slet sammenføiede isflag. Snart var det en med uendelig møie reddet tønde, der i et ubevogtet øieblik dybt og venlig neiende atter trak sig tilbage gjennem det tynde isdække, snart var det en af de optrædende personer selv, der med et langt klagehyl forsvandt gjennem scenens gulv som Mefistofeles gjennem theatrets brædder.
Det er ikke frit for, at vandet var lidt koldt paa den tid af aaret. Ialfald paastod vor meteorolog, da han engang i formiddagens løb af ædle tililende kamerater var bleven reddet fra de med en drukning forbundne ubehageligheder, at vandets temperatur netop da maatte være «adskillige grader under frysepunktet».
Vi talte om isfjeldene og deres oprindelse fra de mægtige bræer. Vi skal nu kortelig berøre deres dimensioner. Angaaende deres vanlige høide over vandskorpen tror jeg der blandt folk ialmindelighed hersker temmelig feilagtige forestillinger, takket være de mange ældre reiseberetningers overdrivelser i den retning. Det er kun sjelden, at et isfjeld rager høiere op over vandskorpen end mastetopperne paa et af nutidens sæl— eller hvalfangstskibe, det vil sige en 30 til 40 meter. Dette gjælder især for de fjeldes vedkommende, hvis overflader nogenlunde har bevaret den horisontale stilling, de indtog, da disse endnu var fragmenter af den oprindelige bræ. Har et is-
