som oftest en aflang form. Naar vi forsøger at forestille os en saadan kolos og massen af den deri indeholdte is, bør vi ikke glemme, at hvad vi kan iagttage af den oven vande, kun er en ringe del af dens virkelige størrelse. Et stykke bræis vil nemlig i saltvand have omtrent 7 gange saameget af sin masse under vandfladen som over den. De større isfjelde stikker derfor saa dybt, at mange af dem endog vilde kunne forbause verden ved at rende paa grund midt ude i Nordsøen, om de nogensinde af en eller anden aarsag skulde komme til at forvilde sig ind over dette farvands grænser.
Foreløbig faar vi nu være færdig med alt, som heder isbræer og isfjelde, for at kunne gaa over til mindre livløse emner. Til en begyndelse vil vi foretage en liden vandring indover landet for om muligt hist og her at faa øie paa nogle af de faa exemplarer af dyreverdenen, der er i besiddelse af seighed og haardførhed nok til at udholde tilværelsens kamp inde blandt disse øde landskaber.
Neppe har vi gaaet mange skridt opover fra strandbredden, før vi faar øie paa et par snehvide punkter, der nu og da synes at bevæge sig høit oppe i en mørk fjeldskrænt. Lad os se godt efter, førend vi fastslaar, at dette er to harer; thi vi maa huske paa, at sanserne kun altfor ofte bedrager en i denne nye verden, saa helt forskjellig fra den, hvori vi er vant til at færdes.
Jeg husker saaledes, hvorledes det engang hændte mig, at jeg under allehaande jægerceremonier nærmede mig to graahvide harer i den tro, at det var rensdyr. Det eneste, jeg ikke rigtig kunde faa til at
