Side:Astrup - Blandt Nordpolens Naboer.djvu/58

passe, var, at begge dyr syntes at være i besiddelse af evnen til at bevæge sine horn, som om det skulde have været lange ører. Var dette en ny og sjelden art af den grønlandske ren? Længe skulde jeg ikke beflnde mig i uvished herom. En sten gav efter under mit ene knæ, og lyden af dens rullen nedover fjeldskraaningen havde den virkning, at de to sjeldne dyr lagde ivei opover uren paa en saa karakteristisk haremaner, at der ikke længer kunde være nogen tvil om, hvilken kapital feiltagelse jeg havde gjort mig skyldig i. Dette var længe det flaueste øieblik i mit liv. Men saa en dag, som vi under den sidste expedition sad tilbords og spiste haresteg, var jeg dristig nok til at fortælle historien, som jeg indtil da havde vidst med omhu at bevare under taushedens slør. Dette havde den uventede virkning at der fra de øvrige tilstedeværende ved bordet fremkom en række ærlige bekjendelser, der satte min egen lille misforstaaelse fuldstændig i skyggen. At en saaledes engang havde trukket sig skyndsomst tilbage for en hare i den tro, at det var en isbjørn, han befandt sig i nærheden af, kunde endda lade sig høre. Men at forveksle en rype med et rensdyr, hvilken vittige feiltagelse en anden roste sig af at have begaaet, fandt vi dog at burde belønne med stormende bifald. Ligesaa velvilligt modtoges beretningen om en liden hændelse, som var tilstødt en af de tilstedeværende under et ophold paa indlandsisen. Endel ravne kredsede over hovedet paa ham for kort efter at forsvinde gjennem den tykke, taagefyldte luft. Vor helts morderiske lyster var imidlertid herunder blevne optændte, og da han straks efter i nogen afstand fra