de, trods vort forholdsvis gode exempel blandt dem, aldrig vil kunne indføre under sine nuværende kaar. Men en god del maatte de dog kunne udrette i retning af renslighed alene ved et vædet fugleskind eller i nødstilfælde en skarp sten, om sansen for renslighed først blev vakt hos dem. Og dette kan det nok hænde, vi allerede opnaaede at gjøre under vort ophold blandt dem, at dømme efter visse smaa tilsprang til properhed hos kvinderne, hvis lyst til at behage ikke er ringere under disse breddegrader end under ækvator.
Det vakte megen forbauselse og tildels munterhed, kan jeg huske, da nogle af de indfødte første gang saa os dukke vore hoveder i en vandbøtte for derefter at gnide os som rasende med næverne. De forstod tilsyneladende ikke den hele manøvre, fattede ikke, hvad aarsagen kunde være, eller hvilken hensigt vi havde. De syntes at være uvidende om be- greberne renslighed og urenslighed og undlod letsindig at rødme, naar de af og til fik se sine sorte hænder ved siden af vore «noget» mindre sorte.
Grunden, hvorfor de mangler denne sans for renslighed, er ubetinget at søge i den omstændighed, at skiddenfærdigheden, idetmindste tilsyneladende ikke paafører dem ulemper eller skade paa sundheden. Dette har igjen sin aarsag i den overordentlig rene og bakteriefrie luft, hvad der vel for størstedelen maa tilskrives det strenge klima.
Vi skal nu gaa over til noget enestaaende i sit slags, nemlig klædedragten, der uden tvil har egenheder, der i høi grad er egnede til at vække forundring og opsigt blandt civiliserede mennesker.
