overlegne over alle de forskjellige, af kunstige stoffe sammensatte beklædninger, der hidindtil har været foreslaaede til brug eller prøvede under reiser i de arktiske egne.
Forsømmer man derimod at skaffe skinddragten den nødvendige ventilation, kan det ikke undgaaes, at man ved de mindste legemlige anstrengelser kommer i en stærk sved, der, om end luftens temperatur udenfor kan være streng nok, ikke derfor virker mindre mattende end paa en varm sommerdag herhjemme. Og den trækker paa en jagt- eller slædefærd i de arktiske egne andre ubehageligheder efter sig, der endog indeholder alvorlige farer for helbreden. Thi kun sjelden kan man under saadanne reiser efter en dags anstrengende marsch om aftenen lægge sig til hvile i andre klæder end de, man om dagen har benyttet, hvorfor man for at undgaa en kold og søvnløs nat og dens mulige skjæbnesvangre følger for enhver pris maa søge at forhindre al transspiration.
Med hensyn til grundene, hvorfor de indfødte mænd ikke som andre skikkelige mandfolk lader sine benklæder komme op over hofterne og hvile paa disse, saa maa for det første nævnes, at om det stive bjørneskind helt skulde dække hofteleddet, vilde vedkommende hæmmes betydelig i sine bevægelsen. Dernæst vilde ogsaa i saadant tilfælde aabningen mellem benklæderne og overkroppens pels komme til at ligge over mere ømlindtlige partier af legemet end den nu gjør.
For benklædernes vedkommende foregaar den hovedsagelige ventilation gjennem aabningerne rundt knæleddene. Thi ogsaa der har disse tilsyneladende
