Eskimoernes fodbeklædning er som de øvrige
dele af deres dragt ligesaa enkel, som den er sindrig.
Støvlerne, de saakaldte kamikker, er lavede af sælskind, hvorfra haarene er fjernede, mens strømperne
indenfor er gjorte af hareskind eller af og til, især
hos kvinderne, af hundeskind med pelssiden vendt
indad. Mellem kamikkens og strømpens saalestykke
anbringes et lag af tørt græs, hvilket bidrager særdeles
meget til at gjøre dette fodtøi varmt og behageligt.
Til at beskytte hænderne bruges i almindelighed votter af sælskind, i meget koldt veir af rensdyrskind. Ogsaa indeni votterne anbringes tørt græs.
Naar man ser en større samling af indfødte jægere, bliver man overrasket over den store lighed, der hersker mellem hver enkelts klædedragt. Thi ikke alene findes der ikke hos de forskjellige individer et eneste stykke i denne dragt, der ikke er skaaret nøiagtig efter samme mønster, men endog skindet, hvoraf disse stykker bestaar, stammer jo hos dem alle saagodtsom altid fra de samme dyrearter.
For tiden bestaar den isolerede stamme af indfødte ved Smiths sund af 243 individer, mod 234 i 1892, idet fødslernes antal i de mellemliggende to aar havde oversteget dødsfaldenes med 9. Heraf alene kan man dog neppe drage den slutning, at antallet af stammens medlemmer er i tiltagende. Derimod synes de indfødte selv at være af denne mening, ligesom de ogsaa ved at fortælle om, at deres antal engang i tiden har været langt betydeligere, end det nu er.
