Side:Aubert - Anton Martin Schweigaards Barndom og Ungdom.djvu/12

Denne siden er korrekturlest

Indtryk af en usædvanlig ædel og ren Personlighed, som de offentliggjorte Breve giver.

Aftrykket er konfereret med Originalerne undtagen ved Brevene til Joh. Dahl og Orla Lehmann, idet her kun en paalidelig Afskrift for Tiden har været tilgjængelig. De originale Breve til Welhaven har Udg. først havt Adgang til, efterat næsten alt var trykt, hvorfor enkelte Feil ved tidligere Læsning her først har kunnet ændres gjennem «Tillæg og Rettelser» (Skriftets sidste Side). Oftere har Papirets Tilstand eller den særdeles utydelige Haandskrift umuliggjort en sikker Læsning. Brevenes Ortografi er ikke bevaret, idet overalt en nyere Retskrivning er fulgt. Schweigaard siger selv i et Brev fra 1834, at Modtageren ikke maa regne det saa nøie med Bogstavering og Skilletegn, «hvoraf jeg tror, der ikke findes et eneste i disse Linier efter gammel Vane.» Dette er nu ganske vist en Overdrivelse. Men hans Ortografi, især i tidligere Aar, var temmelig inkonsekvent og i Brevene noget skjødesløs, hvorfor det ikke antages at have nogen i Forhold til Arbeidet svarende Interesse at søge hans egen Ortografi bibeholdt. Kun skal her bemærkes, at han i Skoledagene oftest skrev Verbet uden Flertalsform.

Schweigaards Breve fra 1825–35 giver – foruden den selvstændige Interesse, mange af dem har – det vigtigste Bidrag til hans Ungdoms Biografi. Ved Siden heraf har Udgiveren havt til sin Raadighed enkelte af hans samtidiges Erindringer, hvilke for Barndommens Vedkommende danner den væsentligste Kilde. En af disse Erindringer har saa stort Værd, at den har fortjent at trykkes i sin Helhed. De øvrige har Udg. benyttet til paa Grundlag af disse og andre tilgjængelige Kilder – deriblandt adskillige mundtlige Meddelelser fra Schweigaards samtidige – at forfatte en biografisk Indledning. Dennes Slutningspunkt har været givet ved selve Brevsamlingens Ophør; dette er ogsaa i sig selv en naturlig Begrænsning da Schweigaard netop paa denne Tid begyndte sin egentlige Livsgjerning. Udg. vil her tilføie den Bemærkning at, naar der