Side:Aubert - Anton Martin Schweigaards Barndom og Ungdom.djvu/131

Denne siden er korrekturlest

ønske, at hans ved P. A. gjorte Forsøg om en antagelig Post i Kristiania maatte lykkes, at vi begge der kunde faa et fælles Opholdssted, der med Hensyn paa vor Bestemmelse kunde være ham ligesaa gavnligt som mig.

Kunde Du, som Du ikke holdt for umuligt, skaffe mig Lunds[1] Straffeprædiken, holdt jeg det nok Postpengene værdt baade for deraf at lære hans polemiske Talent at kjende som og for at se, hvor vidt han har vovet at gaa i sine Personligheder og Udfald over en Handling, der, da den hverken er ulovlig eller umoralsk, kunde gjøre Fordring paa Fritagelse for alle Bitterheder, især af en Uvedkommende, Religionslæreren, og til Forargelse fra et helligt Sted.

At Statsraad Collett, Kapt. Boecks Svoger, for vilkaarlig og egenmægtig Anvendelse at Statens Midler, som Dampbaadenes Anskaffelse og andet, skal under en nedsat Rigsrets Dom, er Dig vel bekjendt. – – – –

Da dette Aar er mageløst rigt paa Nødder, har jeg Aarsag til at tro, at Bedstemoder mere end nogensinde forhen, da denne Frugt har været sjeldnere, kan have i Sinde at gjøre mig en Foræring deraf. For at forebygge dette vil jeg derfor gjøre Dig opmærksom paa, at en saadan Gave ikke vilde være mig synderlig kjærkommen, fordi deres Nydelse fordrer en større opofrelse af Tid, end jeg for nærværende kan anvende derpaa. Mit Forsæt at frasige mig al Privatundervisning er jeg i det hele bleven tro. – – – –

Den 23de September [1827].

Kjære Trine!

I dette Øieblik kommer jeg hjem fra et Ligfærd. Den afdøde var en femtenaarsgammel Dreng, Søn af en Doktorenke, Fru Raben. Han har før gaaet paa den

  1. En dansk theol. Student, Bestyrer af Borgerskolen i Kragerø.